23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Design af rørbro til drivhusprojekt i den australske ørken

R&Ds solide kompetencer inden for struktur-design og konstruktion har gennem de seneste måneder været en væsentlig forudsætning for design af rørbro for Aalborg CSP til et soltårnsystem på et stort drivhusprojekt i Australien.

Aalborg CSP blev i december 2014 valgt til at levere et CO2-frit solenergisystem til australske Sundrop Farms, hvor der årligt skal produceres omkring 15.000 tons grønsager – primært tomater.

Det integrerede solenergianlæg fra Aalborg CSP, som installeres på Sundrop Farms, er designet til årligt at levere mere end 250.000 m3 ferskvand til kunstvanding via afsaltning af havvand. Anlægget dækker desuden det totale opvarmningsbehov til drivhusene om vinteren og på de kolde sommernætter og kan efter behov producere elektricitet.

Rørbro til Sundrop projektet
Solenergisystemet er baseret på Aalborg CSP's soltårnsteknologi, hvor der i toppen af et ca. 116 meter højt tårn installeres receivere (specialkedler). På marken rundt om tårnet placeres en skov af spejle, som fokuserer solens stråler på receiverne i toppen af tårnet.
I forbindelse med projektet er der installeret en mængde rør fra soltårnet til de forskellige tanke og øvrige dele af systemet. Disse rør er supporteret på en stålkonstruktion, som er designet af R&D.

Design efter australske standarder
”De væsentligste dele af vores opgave har været design af stålkonstruktionen med specialdetaljer i henhold til de australske standarder samt udarbejdelse af 3D model, ingeniørtegninger, produktionstegninger og designrapport,” siger Senior Structural Engineer Filip Westarp, som sammen med kollegerne i projektteamet fra R&D har løst opgaven hos Aalborg CSP i tæt dialog med kundens projektleder Peter Jørgensen.
”R&D er netop kommet ind med spidskompetence på områder, som ligger uden for vores primære kompetence områder,” siger Peter Jørgensen. ”Vi har udviklet os sammen gennem forløbet og fundet gode løsninger, hvilket har været yderst værdifuldt for projektet.”

Løbende udvikling
Der har således under hele projektet løbende været en videreudvikling af, hvordan rørene skulle placeres, installeres og transporteres, hvilket har krævet en tæt koordinering. ”Vi skulle bl.a. sikre, at alle rør understøttes de rigtige steder, ” siger Filip. ”Det totale antal rørsupports ligger på omkring 300. Heraf er hovedparten standardløsninger, men der har også været behov for at udvikle flere specialløsninger.”

Fleksibilitet, kompetence og god kemi
”Vi har været yderst tilfredse med R&Ds store fleksibilitet og solide kompetencer, og samtidig haft vi haft et rigtigt godt samspil på det personlige plan. Det er også et vigtigt element, når vi samarbejder med eksterne konsulenter,” siger Peter Jørgensen. ”Jeg ser også fremover gode muligheder for, at vi kan drage nytte af R&D’s kompetencer på andre projekter.”

R&D Test Systems
Sigma 3
8382 Hinnerup
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK37844179

Send til en kollega

0.093