23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Kølesmøremiddel sikrer renere maskiner

Et kølesmøremiddel kan gøre en stor forskel i en produktion – det har man oplevet hos Cimbria, hvor man har elimineret rustproblemer og fået renere emner blot ved at skifte mærke

I afdelingen for spåntagende bearbejdning hos Cimbria Manufacturing A/S, har man oplevet stor forskel ved at skifte mærke på kølesmøremidlet. Skiftet til produktet fra Rhenus har bl.a. givet udslag i, at rustproblemerne, som de tidligere døjede med i bearbejdningen, er elimineret. Samtidig er den kvartalsvise rengøring af maskinerne, som før kunne tage op til et par dage, overflødiggjort – maskinerne er nemlig helt rene indvendig – på grund af det nye kølesmøremiddel.

Troværdig rådgivning
Gennem energiselskabet OK køber Cimbria nu kølesmøremidlerne fra tyske Rhenus. ”For lidt over et år siden henvendte OK sig til os, da de gerne ville fortælle netop om kølesmøremidlerne fra Rhenus,” fortæller Ernst Sørensen, som er afdelingsleder i bearbejdningsafdelingen hos Cimbria. ”Efter et par besøg, hvor vores daglige kontaktperson Steen Mortensen, allierede sig med OK’s ekspert på kølesmøremidler, Lars Primdahl, gik vi i gang med at teste det produkt fra Rhenus, som OK anbefalede. Det blev testet på to maskiner, og efter en testperiode var vi ikke i tvivl og har siden kun benyttet det kølesmøremiddel i produktionen,” fastslår han.

”OK har eksisteret i over 100 år, og derfor føler vi en stor tryghed ved at handle hos dem, og vi har tillid til, at vi får den rigtige rådgivning, og det kan vi indtil videre i praksis konstatere, at det er lykkedes” siger en tilfreds Ernst Sørensen.

Snavs elimineret og rene emner
Medarbejderne i bearbejdningsafdelingen mærker tydelig forskel, efter man har skiftet til kølesmøremidlet fra Rhenus. ”Maskinerne er rene indvendig. Det betyder, at vi ikke skal bruge tid på rengøring af maskinerne, som vi skulle tidligere,” fortæller Ernst Sørensen. ”Desuden er den sure lugt, som tidligere mødte medarbejderne efter f.eks. en ferielukning eller en weekend, væk. Så skiftet har helt sikkert også givet et bedre arbejdsmiljø,” mener han.
”Vi har også oplevet, at emnerne kommer ud med færre fejl. Det skyldes i høj grad, at mængden af partikler og grafit er minimeret. Det betyder jo også noget på bundlinjen,” slår Ernst Sørensen fast.

Lav efterfyldningsprocent
Efterfyldningsprocenten på kølesmøremidlet er faldet betragteligt efter skiftet til Rhenus. ”Vi har med det nye produkt en efterfyldningsprocent på 1,7 – 1,8 procent, hvor den tidligere lå på omkring 3,5 procent,” fortæller Ernst Sørensen. Det betyder, at bearbejdningsafdelingen hos Cimbria sparer en del på det nye produkt. ”Vi har reduceret forbruget med næsten 30 procent,” siger han.

Reducerer forbruget
Bearbejdningsafdelingen investerede desuden i foråret i et centralrenseanlæg, som udskiller snavs og fremmedolier fra olien. ”Det er også med til at spare på olien, men besparelserne, inden centralrenseanlægget blev tilsluttet, pegede allerede i den gode retning i forhold til at opnå besparelser på kølesmøremidlet,” fortæller Ernst Sørensen. Derfor mener han også, at omkring 30 procent af de samlede besparelser, som de har opnået i afdelingen, siden de har skiftet til Rhenus, og siden de har fået centralrenseanlægget, skyldes kølesmøremidlet.

Fakta
OK fører hele Rhenus' produktlinje inden for smøremidler, der dækker:
- Kølesmøremidler
- Rene olier til slibning, stansning, boring m.m.
- Vangeolier
- Smørefedt
Produkterne er primært udviklet til metalindustrien.

Fakta om Cimbria
- Grundlagt i 1947 og flyttede i 1853 adresse til den nuværende placering i Thisted, hvor hovedkontoret stadig ligger
- Kontorer og produktion i en række lande verden over
- Cimbria er en af verdens førende producenter inden for bearbejdning, håndtering og opbevaring af korn og frø og i stigende grad andre produkter
- Cimbria tilbyder projektering og processtyring samt udvinding, fremstilling og installation af individuelle maskiner, tilpassede systemer og komplette nøglefærdige anlæg.

OK a.m.b.a.
Åhave Parkvej 11
8260 Viby J
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK39170418
P nummer: 1003059024

Kontaktperson

AD
Anne Dyrholm
ady@ok.dk

Send til en kollega

0.032