23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Fleksibel projektledelse fra R&D styrker Qubiqa

Qubiqa i Esbjerg har rejst sig efter at have fyret næsten to ud af tre medarbejdere under finanskrisen.

En af virksomhedens nye arbejdsmetoder er at kontraktansætte medarbejdere fra R&D i perioder med spidsbelastning.

Qubiqa Esbjerg A/S er blandt verdens førende på udvikling og fremstilling af produktionsudstyr, der pakker og håndterer isoleringsmateriale som stenuld og glasuld. Virksomheden blev hårdt ramt af finanskrisen og måtte reducere medarbejderstaben med 70 %.

R&D del af bevidst strategi
Qubiqa er igen på vej op og har i dag flere medarbejdere end før krisen. Samtidig har man, som en del af strategien besluttet at være mere fleksible og ansætte mere strategisk. Qubiqa anvender derfor R&Ds fleksible ekspertise og arbejdskraft i perioder med spidsbelastning.

”Vi oplever i øjeblikket en stor stigning i ordrer, og vi siger ikke nej. Men det kan være svært at få de rigtige ressourcer ansat, når markedet stadig er ustabilt, og vi ikke kan tilbyde nye ansatte en sikker fremtid. Vi er derfor påpasselige med ikke bare at ansætte løs, selvom vi har opgaverne her og nu,” siger Peter Berg, der er Director of Projects and Engineering hos Qubiqa.

Sikker projektledelse fra R&D
Qubiqa har i længere tid nu haft seks medarbejdere fra R&D tilknyttet i kortere eller længere perioder. En af dem er maskiningeniør Mikkel Enøe Sørensen, som er specialiseret i projektledelse. Hos Qubiqa Esbjerg A/S har han været projektleder på flere opgaver. Herunder implementeringen af ordrer til kunder i Tyskland og England samt udviklingen af et bioenergi-anlæg.

Omstillingsparat og god kommunikation
Én af Mikkel Enøe Sørensens forcer som projektleder er, at han er 100 procent omstillingsparat. Med adskillige års erfaring fra lignende projektlederopgaver er han både hurtig og dygtig til at sætte sig ind i nye typer opgaver. En erfaring der nu kommer Qubiqa til gavn.

”God kommunikation med kunden, konstruktørerne og den værkfører, der skal lede produktionen ja også montøren og programmøren og dem, der skal bruge anlægget, er alfa omega, når det gælder projektledelse,” siger Mikkel Enøe Sørensen.

Investering i opstart
Når nye projekter startes op bruger Mikkel Enøe Sørensen meget tid på at få spurgt ind til kundens behov og mål med produktionsudstyret for at forhindre, at det færdige produkt ikke lever op til forventningerne. Efterfølgende er han tovholder på projektet og sikrer, at kundens forventninger indfries samt udfordringerne bliver holdt på et minimum.

Får processen til at flyde
”En dygtig projektleder er en slags katalysator, der får en proces til at flyde. Der kan opstå mange misforståelser i alle typer projekter. Min opgave er at holde misforståelserne og fejlene nede på et minimum, og sørge for, at kunden får de løsninger, de har behov for,” siger Mikkel Enøe Sørensen

”Når man går i gang med en opgave, vil der altid være noget, som ikke kan lade sig gøre præcis på den måde, man havde forestillet sig. Derfor sørger jeg altid for at inddrage kunderne, så meget så muligt i processen, så de bliver en slags ambassadører for projektet.”

Faglighed i top
Hos Qubiqa Esbjerg A/S er der stor tilfredshed med R&Ds arbejde. Selvom arbejdskraften fra R&D umiddelbart er en dyrere løsning end hvis de ansatte medarbejdere selv, så fortsætter Qubiqa Esbjerg A/S med at bruge R&D til både konstruktør- og projektlederopgaver.

”Den kvalitet, som R&D leverer, er helt i top. Vi mærker tydeligt, at R&D går efter at ansætte fagligt meget kompetente medarbejdere. Og det er godt. For vi går ikke på kompromis med kvaliteten overfor vores kunder,” siger Peter Berg

R&D Test Systems
Sigma 3
8382 Hinnerup
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK37844179

Send til en kollega

0.037