23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Spåner på programmet

Multitask-maskiner, værktøjer og robotter i Hedensted. KJV og Flextek er værter for et par dage med spåntagning.

Over 400 besøgende forventer Flextek og KJV kommer forbi og kigger på maskiner og udstyr.

Anledningen er eventen Spåntagningsdage, som startede i går og slutter i eftermiddag. Værterne er KJV og Flextek. Spåntagningsdagene finder sted hos Flextek i Hedensted.

Programmet er baseret på ny teknologi og fagligt input inden for områderne maskiner, værktøjer og automation. Det handler bl.a. om de nye spåntagende maskiner, som Flextek forhandler. 14 maskiner står klar – vel at mærke med strøm på sammen med seks robotter.

”Vi viser bl.a. vores Okuma Multus 1000-serie frem. Det er multitask-maskiner, der både kan dreje og fræse, og hvoraf nogle af dem har op til 7-akser,” siger adm. direktør Henning Dam fra Flextek A/S.
”Men ellers så handler det på sådanne dage om at skabe relationer og networke,” tilføjer han.

Henrik Løftgaard, adm. direktør i KJV, følger op:
”Vi har fokus på at præsentere løsninger, der kommer hele vejen rundt om maskinen. Det er bl.a. automation, værktøjer og opspænding. Alt det, der får maskinen til at køre hurtigere og ubemandet. Og de besøgende kan få fingrene ned i skidtet og prøve tingene af.”

Sidste dag på Spåntagningsdage er godt i gang, maskinerne summer, folk snakker og går omkring på den lille messe, hvor der også er blevet plads til gæsteudstillere, bl.a. NiCool, LPM og Michael Olsen & Co.

Flextek a/s
Kildeparken 30
8722 Hedensted
Hedensted Kommune
Danmark
CVR nummer: DK17951831
P nummer: 1001396533

Send til en kollega

0.046