23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Energioptimering af udsugningsanlæg

Moldow A/S sørger for årlig energibesparelse på ca. 225.000 kr. til Design Møbler ved at optimere deres udsugningsanlæg.

Design Møbler i Ribe skulle ekspandere og derfor flytte i nye lokaler, og i forbindelse med denne flytning kontaktede de Moldow A/S for at drøfte udsugning og ventilation.

”Vores udsugningsanlæg var et gammelt anlæg, som Moldow i sin tid leverede. I forbindelse med vores udvidelse skulle vi have gennemgået vores anlægsløsning, og jeg kontaktede derfor Moldow. Ud fra de beregninger, de lavede til mig, kunne jeg se, at der var store energibesparelser at hente på at optimere anlægget”, fortæller Svend Erik Dam, indehaver af Design Møbler.

Design Møblers oprindelige anlæg havde en samlet luftmængde på 46.600 m3/h fra deres maskinpark, som består af fire CNC-maskiner, kehlermaskine, pudsemaskine og nogle mindre enkeltstående maskiner. Den eksisterende løsning var opbygget med et udsugningsanlæg, som ledte luften direkte til det fri uden varmegenvinding.

I forbindelse med et projekt som Design Møbler er udgangspunktet altid, at Moldow i fællesskab med kunden kigger på det fremtidige udsugningsbehov. I langt de fleste tilfælde, og også hos Design Møbler, var der meget energi og dermed også penge at spare ved at udskifte eksisterende ventilatorer med Moldows nye og højeffektive ventilatorer samt ved at installere automatspjæld med emnestyring ved de enkelte afsug og samtidig frekvensstyre ventilatorerne for dermed at opnå så optimale besparelser på udsugningen som muligt.

Efter at have sikret at udsugningsmængderne er optimeret og nedbragt, rettes blikket mod genvindingen af varmen i den udsugede luftmængde. Som udgangspunkt etableres der returluft til alle de maskiner, som er indkapslede, og hvis det er rentabelt laves der varmegenvinding på den resterende luftmængde.

I Design Møblers tilfælde blev der etableret returluft til CNC-maskinerne, kehleren og pudsemaskinen, hvilket svarer til ca. 80 % af luftmængden. Det var derimod ikke rentabelt at etablere et varmegenvindingsanlæg på den resterende lille luftmængde.

Med de ovenstående ændringer er det lykkedes Design Møbler at reducere deres el- og varmeudgifter betydeligt. De samlede energiomkostninger ved den gamle driftsform var ca. 405.000 kr./år. Med de nye tiltag og investeringer vil driftsudgifterne for den samme produktion være reduceret ca. 180.000 kr./år og dermed give en årlig besparelse på ca. 225.000 kr./år.

”Der er store besparelser at hente for rigtig mange virksomheder. Energioptimering af ventilationsanlæg er noget vi har arbejdet med i mange år nu, og vi får hentet store energitilskud hjem til vores kunder. Og samtidig opnår de store besparelser på den fremtidige drift”, fortæller Moldows salgsingeniør, Vagn Vinum.

Udgifterne til energiopitimeringen var 654.000 kr., og grundet de store energibesparelser kunne der opnås et energitilskud på ca. 184.000 kr. Ivesteringen kostede derfor Design Møbler 470.000 kr. og har en tilbagebetalingstid på kun 2,1 år.

Moldow har stået for hele energioptimeringen af Design Møblers anlæg fra start til slut, og sådan fungerer det altid. Det vil sige, at de kigger på den eksisterende drift og kommer med input til, hvordan man kan opnå energibesparelser. Gennem deres samarbejde med de førende energiselskaber står Moldow også for at ansøge om energitilskud, så det har Design Møbler ikke skulle tænke på. De nyder bare godt af at få tilskuddet og de store besparelser.

Moldow A/S
Jørgen Hansens Vej 1
6670 Holsted
Vejen Kommune
Danmark
CVR nummer: DK18630036
P nummer: 1003505988

Send til en kollega

0.047