Klassifikationen angives med forkortelsen IP (International Protection) efterfuldt af to cifre og i visse tilfælde et bogstav. Det første ciffer angiver beskyttelse med støv, berøring og fremmede objekter, mens det andet ciffer angiver evnen til at modstå påvirkninger fra vand.
Indenfor for industrielle miljøer anses IP65 til IP67 at være standarden. I hygiejniske og rengøringsintensive vådområder, som for eksempel i fødevareindustrien, er IP66 til IP69K ofte standarden.

Problemer i den virkelige verden
I praktisk brug udsættes en sensor for flere påvirkninger, for eksempel både vandtryk og kontinuerligt vandpåvirkning. Da en standard er meget firkantet og har nogle helt konkrete krav som skal opfyldes, skal virkeligt driftsikre og langtidsholdbare sensorer i praksis leve op til flere IP-klassifikationer på samme tid.
IP65, 66 og 69K er således vandtryks test (spulevand) hvor imod IP67 og 68 er tryktest ved nedsænkning og langtidstest i vådmiljøer.
Ved at teste sensorer med en kombination af standarderne IP66, 67, 68, 69K, bevises det således at sensoren kan tåle de skiftende forhold, som opleves i den faktiske brug af sensoren.

Vakuumeffekt på grund af temperaturændringer
Det er vigtigt at bemærke, hvad det er standarden kræver af testforholdene.
Vigtigst er det at notere sig, at IP standarden lavere end IP69K bygger på, at vandet kun må svinge +/- 5° C i forhold til emnet der skal testes.
Hvis der er større forskel end +/- 5 °C, vil der opstå en vakuumeffekt, hvor der bliver suget luft/fugtighed ind i fotocellen, uanset sensorens modstandsdygtighed mod spulevand og tryk.
Ved at benytte IP69K standarden, hvor vandet er 80° C tvinges sensors mekaniske komponenter til at modstå hurtige temperaturændringer. I sensorer, forberedt til brug i de hårdeste miljøer, benyttes tætningsteknologi, som kan modstå både tryk og vakuum mellem sensors inder- og yderside.
Ofte forekommende fejl på fotoceller er vand på indersiden af linsen, og dette er normalt beviset på, at der har været en vakuumeffekt forårsaget af hurtige temperaturændringer.

Ovenstående bekræfter, at IP standarden ikke kan stå alene i den virkelige verden som en funktionel testmetode, men kun som en rettesnor – det er simpelthen det, vi har at teste efter.

Kemikalier nedslider sensorer
For at tilfredsstille kundernes behov for en mere realistisk test, har SICK bedt de to største producenter af rengøringsmidler til fødevareindustrien, Johnson Diversey og Ecolab, om at udføre intensive tests af vores produkter.
Derved sikres det, at den kemiske påvirkning ikke nedbryder sensorens komponenter indenfor en relativ lang periode.
Samtidigt med den kemiske test, udsættes sensoren også for tryk og vakuumeffekt. Derfor er disse tests fra Johnson Diversey og Ecolab, dem som ligger tættest på virkelighedens verden.

På trods af alle gode intentioner og test, anbefales det at man benytter forholdsregler for at fjerne belastning på sensoren.

Kabler til rengøringsintensive miljøer
Der findes ingen klar definition på hvilken elektrisk forbindelse, som er bedst egnet til rengøringsintensive miljøer som f.eks. fødevareindustrien. I praksis er der flere løsninger som kan fungere, selv i hårde miljøer. På baggrund af vores erfaringer med sensorer i fødevareindustrien, anbefaler vi dog at bruge M12 stik til de hårdeste miljøer. Vi benytter os af følgende tommelfingerregel eller rangordning i forhold til robustheden af elektriske forbindelser:

1. M12 stik på sensor
2. M8 stik på sensor
3. Fast kabel
4. Pigtail (kort kabel med stik)

Med fødevaresensorer monteret udgør kabler og stik det svage led i rengøringsintensive applikationer. Derfor bør man kun anvende egnede kabler og altid sikre korrekt montage:
Stik skal være egnet til vådmiljøer og skal altid spændes med producentens anbefalede moment! Det sikres bedst med korrekt indstillet momentnøgle. Har man en nedslidt sensor skal stik og kabler udskiftes sammen med sensoren, da de som oftest er årsagen til nedslidningen.
I almindelige fødevaremiljøer skal kabler være fremstillet i PVC, dog med undtagelse af mejerimiljøer, hvor man i stedet skal anvende kunststofmaterialet TPE, da PVC svækkes af bakterier.

For sensorer med fastmonteret kabel, er det væsentligt at sikre at kablets gland ikke udsættes for træk, og at kabelenden monteres i en boks placeret uden for det rengøringsintensive område. For pigtailkabel med stik, skal stiksamlingen helst beskyttes mekanisk mod påvirkning fra miljøet, fordi denne form for samling ikke er lige så robust som M12/M8 stik direkte på sensorhus.

Forholdsregler ved montage
Fysisk ødelæggelse af indbygningshuset skal undgås, og det anbefales at der placeres en metalskærm, der hvor der kan forekomme direkte kontakt til huset. Samtidigt kan metalskærmen forbygge pludselige temperaturskift på sensor huset og derved minimere vakuumeffekten.
Der findes komplet beslag serie til brug i både fødevare- og medicinalapplikationer. Disse er forberedt for SIP/CIP, HAACP godkendelse.

Mere information
Kontakt SICK på tlf. 4582 6400
eller besøg os på FoodTech 2014, stand k8130 28.-30. oktober.